Wendelbo
Wendelbo blev grundlagt i 1955 i Danmark som et lille familieværksted med speciale i polstring og en urokkelig dedikation til håndværket. Gennem mere end syv årtier og tre generationer har Wendelbo-familiens arv fortsat med at blomstre og udvikle sig. I dag er Wendelbo en global designvirksomhed, der samarbejder med anerkendte internationale designere. Ved at forene markante former, dygtigt håndværk og kompromisløs kvalitet definerer brandet et nyt sprog for moderne elegance.
Med rødder i den danske designarv, men uden binding til faste designretninger, rummer kollektionen et internationalt formsprog, der kombinerer enestående kvalitet, dygtigt håndværk og sofistikeret design – på tværs af grænser og kulturer.
Oplev sitet: wendelbo.com
Kunde siden: 2024
Leveringer:
Custom design
Webudvikling
Projektstyring og forretningsudvikling
Platform skifte fra Wordpress
Træning og uddannelse af Wendelbo team i Shopify platformen
Design
Wendelbos brand skinner tydeligt igennem på brandsitet, der er skabt med en stærk visuel identitet, hvor billederne bærer fortællingen og sætter scenen for brandets levende og sofistikerede udtryk. Designet fremhæver Wendelbos karakteristiske kant og cool elegance, samtidig med at det trækker brandet i en mere contemporary retning. De visuelle elementer understøtter den sofistikerede æstetik og giver plads til produkternes unikke form og materialitet.
Det responsive design sikrer en flydende, intuitiv oplevelse på tværs af enheder og bevarer det stringente, men levende udtryk.


Content
Wendelbos fantastiske portefølje af brandbilleder, produktbilleder og videoer kommer virkelig til sin ret på den nye brandshop. Samlet skaber de en inspirerende oplevelse, hvor produkterne får lov at stå forrest.
Produktside
Designet på produktsiderne er løftet til at være moderne og stringent - præcis som Wendelbo. De mange stilfulde produktbilleder får lov at dominere, og det er let at danne sig et overblik over produktets varianter. Længere nede på siden har Wendelbo beriget produktsiderne med information om designeren, tankerne bag produktet, produktspecifikationer samt et relaterede produkter element, der navigerer til andre spændende møbler.


Navigation
Wendelbos kunder guides nemt til de rigtige produkter via megamenuen, som er bygget op om de overordnede katagorier - “By name”, “Sofas”, “Chairs”, "Tables" og "Additions". Hvor "By name" sorterer på de enkelte brands, sorterer "Sofas", "Chairs" etc. på typen af møbel. Derudover har hovedmenuen også hurtig adgang "Designers", hvor de enkelte designere har deres respektive møbler præsenteret.