umage

intro:Navnet på det danske møbelbrand UMAGE kunne næppe være mere passende og bærer i sig selv en fortælling og et svar på, hvorfor brandet har fået succes. For umage, det er præcis, hvad folkene bag gør sig. Og umage må man gøre sig, når det gode håndværk ikke må spænde ben for det æstetiske design, der ikke må spænde ben for funktionalitet, der ikke må spænde ben for simplicitet, som ikke må spænde ben for bæredygtighed, og sådan kunne man blive ved. Derfor har vi også gjort os umage med at skabe digitalt rum med plads til at komme omkring i alle krogene af brandets ambitiøse univers. Her kan man gå på opdagelse i et virtuelt showroom, eller man kan lære designerne bedre at kende. Man kan fordybe sig i UMAGEs kataloger eller få en hjælpende videohånd, hvis det kniber med at få samlet et møbel.

VITA Copenhagen i nye klæder

UMAGE er tidligere kendt som VITA Copenhagen, og siden 2008 har livsstilsbrandet beskæftiget sig med formgivning af belysning. I 2018 udvidede de sortimentet med møbelkollektioner. Den skandinaviske designarv er ikke blot et moderigtigt buzzword for UMAGE. Produkternes æstetik, enkelthed og funktionalitet går hånd i hånd med brandets bankende hjerte for udsøgte designs og en produktion, der drager omsorg for miljøet. I en evig stræben efter skønhed og bæredygtighed søger UMAGE inspiration og harmoni i nordiske landskaber. Brandets designs afspejler på én og samme tid det mangfoldige bylandskab i UMAGEs hjemby København og den omkringliggende rå, danske natur. I dag kan genskæret fra UMAGE anes over det meste af verden fra deres 2000+ forhandlere i 60 forskellige lande.

Oplev sitet:umage.dk

kategori:Livstil

År:2020

Leveringer:

Custom design og udvikling af ny webshop og brandsite

Udvikling af klonshops til det danske og tyske marked med Shop Switch

Udvikling af custom templates til product & collection special pages

Nye tiltag ift. brugeroplevelsen og konverteringsoptimering

Opsætning af Shopify-platform

Redesign i 2023

Projektstyring