POMPdeLUX
POMPdeLUX har siden 2006 været en af de helt tunge spillere på det danske marked for børnetøj. Med brandets stilfulde og skandinavisk inspirerede kvalitetstøj har POMPdeLUX gennem årene opbygget en solid og fast kundebase - både i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Tyskland, Østrig og Schweiz.
Efter en udfordrende periode har POMPdeLUX de seneste år været igennem en transformation og er blevet genopbygget og relanceret. Homeshopping er ikke længere en del af forretningsmodellen, som er blevet tilpasset og strømlinet med udgangspunkt i passionen for og kærligheden til børnetøj.
Som et led i relanceringen og den nye strategi rakte POMPdeLUX ud til os i 8Kilo med ønsket om at skifte deres tunge og dyre IT-systemer ud med et mere simpelt men robust og brugervenligt setup samt at få bygget en ny custom made brandshop.
Sammen er vi kommet i mål med den store opgave at få transformeret POMPdeLUX’ infrastruktur og enorme mængder af data til et håndterbart system samt få skabt en simpel og let tilgængelig webshop, som for alvor giver brandet et stærkt ståsted over for kunderne - både i Danmark og udlandet.
Oplev sitet: pompdelux.dk
Kunde siden: 2024
Leveringer: Custom made Shopify Shop til webshop og brandsite
Shopify Plus
Automatiseret custom made Google Sheet
Webudvikling
Projektstyring
Shopify Plus
Vigtigst af alt har været at hjælpe POMPdeLUX af med de mange lag af tunge moduler og systemer, deres tidligere webshop var bygget på, og som gjorde arbejdet med shoppen både dyrt og svært.
Den nye brandshop er derfor bygget op på Shopify Plus, som er meget mere agilt og brugervenligt. Foruden at indeholde alle de funktioner, som en standard Shopify shop tilbyder, giver Shopify Plus adgang til en udvidet værktøjskasse samt en mere tilpasset og skræddersyet Shopify-løsning designet til at øge effektiviteten og gøre forretningsdriften lettere.
Den opsætning og de ekstra funktioner, Shopify Plus tilbyder, fungerer rigtig godt med de mange nuancer, en større og mere kompleks forretningsstruktur som POMPdeLUX har.


Design
POMPdeLUX’s brandsite er bygget op om en simpel skandinavisk designæstetik, som giver maksimalt fokus på produkterne.
Den strategiske brug af luft mellem elementerne forbedrer læsbarheden og tilføjer en følelse af elegance til den overordnede layout. Dette designvalg er især vigtigt, når man henvender sig til travle forældre, der sætter pris på en enkel og effektiv gennemse-oplevelse.
På samme måde er mobiloplevelsen vigtig, og det responsive design tilpasser sig problemfrit til forskellige skærmstørrelser og sikrer en konsekvent og behagelig købsoplevelse på tværs af enheder.
Automatiseret custom made Google Sheet
En udfordring for POMPdeLUX’s daglige drift har været håndteringen af de enorme mængder af data - produktdata, billeder, lagerstatus osv. - som brandet har. Vi har derfor skabt en simpel erstatning af et PIM-system med et custom bygget Google Sheet til al den tunge data, som automatisk konverteres til Shopify data ved hjælp af Google Apps scripts.
Med Google Sheet undgår vi at lave den fulde integration af POMPdeLUX’s business central og kan derved spare både tid og dyre licenser og gøre opstart og drift mere agil og enkel.


Produktoverblik og filtrering
Produktoverblikket er designet med tanke på, at produktbillederne får mest mulig plads. Simpelt og funktionelt. Med hover-effekten skabes en æstetisk dynamik, og med “Quick Buy”-funktionen er der ikke langt fra inspiration til køb.
For at gøre købsoplevelsen let og overskuelig har vi desuden skabt et funktionelt filtreringselement, der er tilgængeligt på alle produktoverblik-siderne, så kunderne nemt kan finde lige netop det, de har brug for.
Produktside
Designet på produktsiderne er holdt minimalistisk. De mange stilfulde produktbilleder får lov at dominere, og det er let for kunden at se og vælge den rigtige størrelse samt se andre tilgængelige farver. Længere nede er produktsiderne berigede med et “Match sammen med”-element, der inspirerer til sammensætningen af tøjet og andre spændende styles.