Minimum

Minimum startede som en enkelt tøjbutik i Aarhus i 1997, men har i dag udviklet sig til at være et internationalt modebrand. Fra det industrielle hovedkvarter på havnen i Aarhus omsætter Minimum passionen for at skabe kvalitetstøj til lækre og stilfulde kollektioner, hvor den nordiske arv møder en minimalistisk tilgang til design. 

I 2022 satte Minimum gang i en storstilet opdatering af brandet, hvilket mundede ud i en helt ny brandidentitet med nyt logo, ny font, nye styles og en ny retning i den visuelle kommunikation.

Da Minimum i 2025 havde brug for at skabe et helt nyt brandsite, som understøtter den udvikling, det aarhusianske tøjmærke har været igennem, var vi i 8Kilo selvfølgelig klar. I samarbejde med Minimum har vi skabt et custom design, der understøtter den nye brandidentitet og sætter fokus på de mange stærke looks. 

Oplev sitet: minimum.dk

Kunde siden: 2025

Leveringer:

Custom design

Webudvikling

Projektstyring og forretningsudvikling

Design

I tråd med Minimums DNA er brandsitet bygget op om en nordisk, stringent designæstetik, som giver maksimalt fokus på produkterne. De visuelle elementer afspejler Minimums nye brandidentitet, hvor originalitet, morgendagens klassikere minimalisme er nøgleord.

Det responsive design tilpasser sig problemfrit til forskellige skærmstørrelser og sikrer en konsekvent og behagelig oplevelse på tværs af enheder.

Mobile preview

Content

Minimums fantastiske portefølje af brandbilleder, produktbilleder, lookbooks og videoer skudt i både Portugal og New York er for alvor blevet vakt til live på den nye brandshop. Samlet skaber de en inspirerende oplevelse, hvor produkterne vises på en endnu mere visuelt imponerende måde.

produktoverblik

Produktoverblikket er designet med tanke på, at billeder og videoer får mest mulig plads uden at larme. Simpelt og funktionelt. Med hover-effekten skabes en æstetisk dynamik, og med “Quick Buy”-funktionen er der ikke langt fra inspiration til køb.

produktside

Designet på produktsiderne er løftet til at være moderne og stringent - præcis som Minimum. De mange stilfulde produktbilleder får lov at dominere, og det er let for kunden at se og vælge den rigtige størrelse. Længere nede på siden har Minimum beriget produktsiderne med et relaterede produkter element, der inspirerer til andre spændende styles.

Mobile preview

navigation

Minimums kunder guides nemt til de rigtige produkter via megamenuen, som er bygget op om brandets tilgang til design - “the current”, “the classic” og “the creative”. Mens “the current” rummer nyheder, sæsonvarer og trends, finder man de mere tidsløse styles samt basisprodukter under “the classic". Kommende kollektioner samt collabs og andre spændende initiativer hører under “the creative”.