Shopify B2B shop til wholesale

Løft wholesale-salget til nye højder med en Shopify B2B Shop

Med en online wholesale shop bygget i Shopify kan brands give deres forhandlere en intuitiv og effektiv købsoplevelse på samme høje niveau, som B2C-kunderne for længst har vænnet sig til.

For selv om rapporter gang på gang slår fast, at der er et enormt uforløst potentiale i online B2B-handel, er der stadig skræmmende mange brands, der ikke tager del i gildet.

Det sker på trods af, at det - sammenlignet med en B2C-shop - er billigt at komme i gang, samtidig med at resultaterne typisk viser sig langt hurtigere.

Væksten i B2B onlinehandel nærmer sig tilmed væksten i B2C. I 2020 regner man med, at markedet runder en værdi på 44.447.040.000.000 kr. Altså mange tusinde milliarder kroner.

Den vækstrejse ønsker vi at få vores kunder med på. Til formålet har vi i 8Kilo udviklet en Shopify B2B webshop, der er skræddersyet efter de krav og forventninger, som forhandlernes indkøbere efterspørger i dag.

En shop, der...

  • Giver jeres forhandlere en effektiv, intuitiv og gnidningsfri købsoplevelse, som gør det nemt at være indkøber
  • Inviterer forhandlerne ind i et lukket B2B-univers, hvor kun godkendte kunder har adgang til at se priser og handle
  • Giver mulighed for at tilbyde forhandlere individuelle kreditvilkår og betalingsbetingelser
  • Motiverer jeres forhandlere til at blive gode ambassadører for jeres brand
  • Spejler jeres B2C-univers og giver forhandlerne samme brandede købsoplevelse, som B2C-kunderne bliver forkælet med. Det skaber mersalg og forstærker lysten til at forhandle og promovere jeres produkter 
  • Giver fleksibel mulighed for at sælge varer i kolli
  • Synkroniserer varelagre i realtid, så ingen forhandlere placerer ordrer forgæves - mens I omvendt undgår at gå glip af ordrer
  • Giver mulighed for at vise SKU-numre, vejl. udsalgspris mm. i et overskueligt matrix
  • Optimerer alle processer i ordrehåndteringen, så både I og jeres forhandlere sparer tid og bøvl
  • Giver jer fuld kontrol over jeres shop for en pris helt ned til 29 dollars om måneden
  • Potentielt sparer jer for store beløb hver måned ved at gå uden om checkout og dermed undgå at betale procenter af omsætningen i kreditkort-fees
  • Giver jeres kunder overblik over deres indkøb og budget

 

Kort fortalt har vi designet og bygget en uhyre simpel, men stærk B2B shop på Shopify-platformen, som kan tilpasses og vrides til at opfylde forhandlernes behov. 

Kyl Excel-arkene i den digitale skraldespand. Brug ikke et eneste sekund af virksomhedens dyrebare tid på at notere skostørrelser og SKU-numre for dine forhandlere via en skrattende mobilforbindelse. Og klip strømkablet til det gamle site, der kvæler arbejdsglæden hos årets medarbejder i din forhandlers indkøbsafdeling. 

Skriv endelig til os på hello@8kilo.dk, hvis I ønsker en uforpligtende demonstration af vores demoshop - eller hvis I blot vil høre mere om mulighederne, prisen eller andet.

Ellers kan I læse lidt mere om 8Kilos B2B-løsning her:

Shopify wholesale shop på eget subdomæne

Vi anbefaler at holde en skarp opdeling mellem B2C- og B2B-forretningen. Det skaber større overblik i ordrehåndtering og giver en tydelig segmentering af kundetyperne.

Her er den oplagte løsning at placere B2B-shoppen på et subdomæne. For eksempel ligger La Cabras indgang på wholesale.lacabra.dk, hvor den også har sin egen backend tilknyttet. Den ligner stadig B2C-shoppen, men overflødige funktioner er skåret væk og erstattet med funktioner, der er værdifulde for B2B-kunder.

B2B shop i Shopify med dynamisk søgefelt

På shops med mange varenumre og et stort varekatalog kan man indsætte et dynamisk søgefelt, som man kender fra Google. Hos Handelskompagniet kan forhandlerne søge på den enkelte vares SKU-nummer, stylenavn eller -nummer. Det hjælper sorteringen af deres mange varer for forhandlerne, der bladrer i deres varer, når de køber ind.

Onboarding af nye forhandlere

I B2B-shoppen er der to måder at tilføje nye kunder på. Enten kan brandet sende kunderne et link til B2B-shoppen, hvor de selv opretter sig som forhandlere, som hos Handelskompagniet. Den anden mulighed anvender La Cabra, som selv opretter kunden i deres backend, sender en invitation til kunden, hvor kunden kan bekræfte sin bruger og indtaste et unikt kodeord. Så er kunden klar til at handle på B2B-shoppen.

Ved begge metoder kan brandet tildele forhandleren mulighed for at købe på kredit. Når brandet 'tagger' forhandleren, giver det enten en automatisk rabat eller kredit, når kunden bevæger sig til checkout. Ved køb på kredit vil forhandleren placere en ordrebekræftelse, som brands som La Cabra så starter med at producere.

Fælles for alle typer brands er, at de pakker og sender ordren. Herefter kan de sende forhandleren en faktura via deres økonomisystem. Uden et tildelt tag bliver forhandlerne automatisk mødt af den almindelige betalingsgateway, hvor de betaler for deres ordre på forhånd - præcis som private kunder.

Det var blot et udpluk af de funktioner, vi har lavet for brands, der handler B2B. Kontakt os, hvis vi skal vende dine særlige ønsker til en B2B-shop i Shopify.

Hvorfor have en B2B-shop, når man kan klare det over mail?

Vi ser desværre mange brands, der glemmer, at B2B-forhandlerne er virksomhedens vigtigste ambassadører. Slutkunderne, diverse influencers og andre er bestemt vigtige. Men få har en så stor indflydelse på fortællingen om jeres brand som jeres B2B-kunder.

Det er dem, der står ude i butikkerne verden over og formidler jeres historie. Derfor skal de have en positiv købsoplevelse, der ikke blot motiverer jeres forhandlere til at købe mere og oftere, men som samtidig værner om brandets identitet og klæder forhandlerne på til at promovere og sælge jeres brand.

Ved at isolere B2B-handlen i en shopløsning, sparer I værdifuld tid, og I gør det nemt for jeres forhandlere at købe ind. 

Du er velkommen til at udfylde nedenstående kontaktformular - så vender vi tilbage hurtigst muligt.