Stella Nova

Stella Nova

"Contrast is key!" - Trine Skoller

Modsætninger mødes, når designer og kreativ direktør Trine Skoller sætter kolorit på kinder og klude med modebrandet Stella Nova. Intet mindre end seks årlige kollektioner farer ud og ind ad dørene i flagskibsbutikken STELLA NOVA the Boutique i indre København. Men også online er der skabt albuerum for energiudladningen.

Stella Nova har nemlig fået nyt design. Nye rammer, nyt udtryk, der adskiller sig så markant fra den tidligere online shop, at det næppe er for højstemt at tale om en ny digital identitet. Store, flotte billeder svæver ind over hinanden og skaber dybde og bevægelse, der giver Stella Nova mulighed for både grafisk og i ord at lade sit legende væsen folde sig ud. For det er sådan kollektionerne skal opleves. Legende, men aldrig skøre. Udfordrende, men aldrig utilgængelige. Den ene dag grov og rocket, den anden fin og porøs.

Med en Instagram shop som fast udstillingsvindue er Stella Novas sociale univers rykket direkte ind i online shoppen, hvor den forkorter kundens vej fra inspiration til køb. Og med sin ’Journal’ kan Trine Skoller og holdet bag dele holdninger til økologi og oplevelser fra Peru i tekst, billeder og video. Design, funktion og story telling, der vil følge Stella Nova trygt og styrket ind i næste årti.

 

Leveringer

  • Fortolkning af brand indentitet i custom design
  • Udvikling af af funktioner til ny webshop
  • Opsætning af Shopify-platform
  • Opsætning af indløsningsaftale samt betalingsgateway
  • Salgs- og leveringsbetingelser
  • Integration og sign-up form til MailChimp
  • Uddanne personale i brug af Shopify
  • Fragt- og momsopsætning
  • Opsætning af Google Analytics
  • Projektstyring