SPY System
SPY og Shopify er modebranchens stærkeste fundament til onlinehandel
Modebranchen har skræddersyet tøj til sine kunder siden den franske revolution. At der skulle gå mere end 200 år, før nogen skræddersyede et intuitivt, visuelt stærkt og robust forretningssystem til modebranchen kan derfor synes mærkværdigt. SPY tilbyder lige præcis det.
SPY er et forretningssystem, der er specialbygget til at gøre livet lettere for modebrands. Det giver værdi, og det giver ro i maven. Noget, man som brandejer har brug for, uanset om man er nystartet eller har rundet de første 100 mio. kr. i omsætning.
I vores mere end 20 år i branchen har vi desværre set flere systemer, som har drænet virksomheder for både kapital og mental energi. SPY har en anden tilgang. I vokser sammen, og det bliver først dyrt, den dag hvor pengene er din sidste bekymring. Samtidig er det enormt agilt, fleksibelt og til at forstå for alle. Og integrationen med Shopify er markedets mest smidige. Af samme grund har 8Kilo gennem tiden hjulpet en række virksomheder i tekstil- og modebranchen over på SPY’s system. Vi hjælper også gerne dig. For vi tror på, at de af vores kunder, der kommer på SPY, får et længere og mere succesrigt liv. Det er godt for både jer og for os.
SPY flytter salget mod toppen og udgifterne mod bunden
SPY er et komplet forretningssystem. Det er dansk, og hovedkontoret er placeret i Ikast. Og som det så ofte er med vaskeægte uldjyder, så er folkene bag SPY også bare bundsolide, innovative og ærlige.
Grundlæggerne er selv vokset op i tekstilbranchen. Noget, vi oplever som en markant fordel. Det betyder nemlig, at de kender branchens udfordringer og muligheder. De har selv stået med røde plamager til op over ørerne og bakset med et tungt ERP-system og en supportmedarbejder uden indsigt i style-styring og kollektionsbudgetter. SPY taler altså modebranchens sprog.
Systemet giver dybdegående indsigt i alle forretningens kringelkroge og et overblik over de mange led, der tilsammen er afgørende for at lykkes. Salg. Lager. Indkøb. Design. Kunder. Nøgletal. Kort sagt et system, der øger sandsynligheden for champagne i kantinen og mindsker risikoen for at drive folk til vanvid.
Selv om motivet ville klinge ædelt, er SPY ikke kun sat i verden for at lette administrative byrder og gøre det sjovere og mindre stressende for indkøbere, sælgere, designere, lagermedarbejdere eller direktøren selv at gå på arbejde. Der skal tjenes penge. Og der skal spares penge. Derfor er hele systemet designet med fokus på at give indsigt i, hvordan I på samme tid optimerer salget, holder omkostningerne nede og effektiviteten i top.
Shopify og SPY supplerer hinanden
8Kilo er dedikeret til Shopifys platform. Det skyldes ikke mindst, at den er intuitiv, visuel stærk, pålidelig, robust, altid i rivende udvikling samt fair og gennemsigtig med sine priser. Det er samme værdier, vi er faldet for hos SPY.
Ligesom Shopify kræver SPY heller ikke, at du har en lang uddannelse i kodesprog. Det er kort sagt udviklet til ”almindelige” mennesker. Og det er udviklet til Shopify. Driver I jeres online shop på Shopifys platform, får I dermed en utrolig stærk integration med SPY. De to systemer samarbejder helt gnidningsfrit, og I slipper for en masse dobbeltarbejde.
F.eks. opretter I kun jeres produkter i SPY-systemet. Herfra sender I så hele baduljen direkte ind i Shopify. Det sikrer, at der altid styr på jeres lager, og I slipper for at oprette størrelser, beskrivelser, billeder, SKU-numre, farver – og hvad ved vi – flere steder. Sådan var det altså ikke i gamle dage, da vi selv drev butik og online shop. Og det var surt.
Derudover er SPY let at integrere med regnskabsprogrammer som e-conomic, fragtleverandører som GLS og Postnord, eksterne lagre som Link Logistics og en hel del flere.
Har du også en fysisk butik? Så er trioen Shopify, SPY & IPOS værd at overveje
Har man foruden et mode- eller livsstilsbrand både en fysisk butik og en webshop, så er der muligheder for at lave en stærk treenighed mellem e-handelsplatformen Shopify, kassesystemet IPOS og forretningssystemet SPY. Trioen kommer nok ikke til at overtage verdensherredømmet. Men den har mere end rigelig power til, at I med den på hånden bliver i stand til at overtage herredømmet over jeres samlede forretning. Det er trods alt et godt sted at begynde.
Hvad koster SPY?
Vi nævnte, at SPY ligesom Shopify har en fair og gennemsigtig prisstruktur. Med det mener vi, at tankegangen ”no cure, no pay” gør sig gældende. Så jo mere I sælger, jo mere kræves der af systemet, og jo mere betaler I for det. I vokser altså sammen, som gode, langvarige forretningspartnere gør det.
Det betyder, at det er ganske overkommeligt at komme i gang. Og hvis det en dag bliver dyrt, så skyldes det ganske enkelt, at det kører for jer.
Kontakt os via nedenstående formular, hvis du ønsker mere viden om Spy og Shopify integration.