GAI+LISVA
Simpelt, lyst og nordisk
Danske GAI+LISVA blev etableret i 2007 i Aarhus, og i 2008 launchede brandet sin første kollektion. Navnet er sammensat af grundlægger, Bettina Aagaard Jensens, bedsteforældres efternavne. Brandet startede med at udvikle klassiske basis-styles til kvinder. Det har dybe rødder i den skandinaviske tradition, hvor minimalisme, simplicitet og nordisk coolness er kendetegnende for deres designs. Inspireret af en naturlig og sund livsstil kombinerer brandets styles det feminine med det strømlinede i lyse og bløde farvenuancer. I dag når de brede kollektioner fra GAI+LISVA ud til eksklusive butikker og webshops i hele Europa og Asien.