Spy x 8Kilo


Hvem er 8Kilo?

8Kilo er et aarhusiansk digitalt bureau med over 200 online shops under bæltet for nogle af landets største mode- og livsstilsbrands.

Vi hjælper vores kunder med digital forretningsudvikling og bygger udelukkende online shops i Shopify. Vi er certificerede Shopify Experts og Shopify Partners, og siden 2015 har vi haft et tæt samarbejde med SPY. På baggrund af vores brede erfaring i netop dette spændingsfelt har vi samlet en håndfuld af vores bedst kvalificerede anbefalinger* til de mest efterspurgte features, der kan integreres for det stærkeste e-handelssetup på og mellem platformene.

Shopify

Helt kort fortalt er Shopify verdens største, hostede e-handelsplatform. Med mere end 4 mio. aktive online shops og medarbejdere over hele verden er Shopify nu Canadas største virksomhed.

Platformen rummer online shops i alle størrelsesordner lige fra nyopstartede iværksætteres lokale salg til Kylie Jenner og Walmart. Shopify er pt. den eneste webshop-platform / CMS, som SPY integrerer med.


Betalingsgateway

Ligesom den fysiske butik har en kortterminal, har online butikker en betalingsgateway, der tager imod alle former for betalingsmetoder. Vi anbefaler stærkt at bruge den danske betalingsgateway QuickPay.

QuickPay har eksisteret siden 2004 og er integreret på mere end 30.000 aktive online stores. De integrerer til mange forskellige shopsystemer, og heriblandt leverer de den stærkeste og mest pålidelige API integration til Shopify / SPY, vi endnu har set. QuickPay accepterer et bredt udvalg af lokale og internationale betalingsmetoder, og de integrerer bl.a. med markedets mest populære indløsere (Clearhaus og Nets / Teller). Det er også muligt at kombinere flere indløsere.

En nyere mulighed er Shopify’s egen kombinerede betalingsgateway og indløser, Shopify Payments, der siden 2020 har udviklet sig til at blive et stærkt alternativ. Shopify Payments er embedded i checkout, hvilket kan være en fordel i internationale markeder, hvor de store betalingsmetoder Visa og Mastercard er gængse. Shopify Payments integreres endnu ikke til mindre, lokale betalingsmetoder som eksempelvis MobilePay, Vipps og Swish, men Shopify er som altid i rivende udvikling. 


Indløsning

Bag en betalingsgateway står en indløser, som håndterer indgående og udgående betalinger via shoppen og sikrer mod hvidvask. Afhængigt af virksomhedens behov anbefaler vi to danske indløsere.

Vi anbefaler den danske online indløser Clearhaus til virksomheder uden fysiske butikker og terminaler. Clearhaus kom til i 2011, og de har i dag over 30.000 aktive kunder i 33 lande. De er skarpe på kundeservice, hurtig opstart såvel som prisstruktur, hvor du udelukkende betaler transaktionsgebyrer. Det er gratis at oprette en indløsningsaftale hos Clearhaus, og de har hverken månedlige eller årlige gebyrer. Clearhaus indløser ikke transaktioner med det rene dankort, men i dag har de fleste danskere dog et VISA Dankort, som Clearhaus fint understøtter. Det er muligt at kombinere indløsning hos Clearhaus på alle andre kort end dankortet med indløsning af det rene dankort hos Nets / Teller.Til virksomheder med både fysiske butikker og online store kan det være en fordel at have en indløsningsaftale hos den største danske spiller på markedet, Nets / Teller. De kan indløse for både terminaler og online salg, og så kan man samle al indløsning i én aftale med én udbyder og ikke to forskellige. Nets/ Teller kan også være en fordel for de brands, der har meget stor online omsætning i Danmark, da de som de eneste tilbyder indløsning af transaktioner med det rene Dankort.


Fragt

Vi anbefaler fragt modulerne Webshipper og Shipmondo. Begge moduler automatiserer fragt- og ordreflowet og har fleksible API integration til både Shopify og SPY. 

Shipmondo har eksisteret siden 2019 og leverer en rigtig god løsning til webshops, der primært har lokal handel, dvs. som leverer til Danmark, Skandinavien og Europa. 

Til større internationale setups anbefaler vi fragt modulet Webshipper, som siden 2014 har specialiseret sig i at automatisere fragt- og ordreflow med mere end 50 transportører globalt. Modulet understøtter også liveopkald til nærmeste pakkeshops, så kunden altid får valget mellem de nærmeste muligheder fra en eller flere fragtleverandører i checkout. 

Begge fragtmodeller har apps til Shopify, som kan lette de interne, manuelle arbejdsgange ved at printe fragtlabels, afslutte ordrer og hæve penge. Opsæt det ordreflow, der passer til din virksomheds setup. 

Der kommer løbende flere spændende fragt- og leveringsmuligheder, blandt andet Burd, som vi holder godt øje med. Tag fat i os eller SPY for at høre nærmere om dine muligheder. 


Integration til CRM

Der findes gratis apps, der automatisk synkroniserer lister og data mellem Shopify og to af de største spillere inden for email marketing systemer (CRM): MailChimp og Klaviyo. 

Der findes også andre apps og integrationsmuligheder med andre mailsystemer som Drip, Campaign Monitor, osv. 




Multistore setup

Mange webshops opererer på tværs af landegrænser og har derfor brug for et setup, der understøtter lokale valutaer og sprog. Vi har erfaring med international e-handel gennem klonshops og gennem Shopify Markets.


Klonshops

Klonshops er særskilte shops med tilpasset sprog og valuta. Noget, der taler for at vælge et setup med klonshops er, at du kan tilpasse hver klonshop til det enkelte marked, og du kan udbyde lokale betalings- og fragtmetoder på hver klonshop. 

Klonshops giver en smule ekstra vedligehold, men til gengæld får man også en række fordele som eks. mulighed for unikke differentieringer i budskaber, kampagner, samt fragt- og betalingsmetoder tilpasset nationale markeder og behov.

Vi har udviklet vores eget modul, Shop Switch, som kan håndtere et skift imellem klonshops. I en popup spørger den alle førstegangsbesøgende efter, om de er på deres foretrukne sprogversion af shoppen. Når den besøgende har taget et valg, lægger modulet en cookie på den besøgendes device, og ved fremtidige besøg vil devicet som udgangspunkt vise den valgte shop. Herunder kan du se et eksempel på Shop Switch.

Valuta'en i headeren kan fortsat åbne shop switch-popup'en efter det første valg er taget, hvis man vil skifte shop på et senere tidspunkt. Selve popup'en kan styles.

Shopify Markets

Shopify Markets er et nyere bud på et multistore-setup, hvor alle shops er samlet i ét. Fordelene er blandt andet, at du kun har én backend, at du kun betaler for Shopify plan og apps én gang, og at alle ordrer håndteres fra ét sted. Lokale sprogversioneringer kan håndteres via apps. 

Begrænsningen i Shopify Markets ses primært omkring lokale valutaer, hvor du skal have Shopify Payments for at kunne styre lokale priser gennem Pricelist API og SPY. En anden begrænsning er, at Shopify Markets endnu ikke understøtter betalingsmetoder som eksempelvis Klarna og Shop Pay, og at alle aktive betalingsmetoder, eksempelvis MobilePay, vises globalt, uanset hvor dine kunder handler fra.

På alle fronter er Shopify dog i en rivende udvikling, og senest har Shopify åbnet for Checkout API’et, hvilket forventeligt vil afføde et væld af spændende apps til optimering af checkout - og herunder sandsynligvis apps til optimering af betalings- og leveringsmetoder. 




APPS

I tillæg til Shopify Ud-af-boksen findes det et overflødighedshorn af apps i Shopify App Store, der tilbyder udvidede funktionaliteter og særlige løsninger, der kan relatere sig til lige præcis din branche, produkt eller setup. 


Variant Robot

Vi har udviklet appen Variant Robot for at understøtte modebrands med mange varianter af hvert produkt i at vise alle produktvarianter enkeltvis som unikke produkter i kollektioner, mens varianterne samles på produktsiden, hvor Variant Robot samler alle produkterne i et visuelt, intuitivt overblik, der understøtter navigation mellem varianter. 

Fordelene ved at splitte varianter op til unikke produkter er mange, fordi hver variant får en unik URL, der understøtter søgemaskineoptimering, deeplinking og kunderrejser og dermed også konvertering. 

Læs mere om appen her

GA4

I sommeren 2023 skiftede Google fra Universal Analytics til GA4. Shopify har lavet en gratis app, der implementerer tracking mellem shop og Google Analytics. Du kan finde og læse mere om appen her: Google G4A


Tracking, GDPR og Cookies

Det er et lovkrav at opsætte korrekte cookie settings, der ikke tracker uden consent. Vi anbefaler det danske Cookie Information, som efter vores opfattelse er en af de bedste på området. De holder sig løbende ajour med det danske datatilsyn og lovgivning i EU og verden for at sikre sig, at deres produkt altid er compliant. Cookie Information tilbyder desuden god support og kundeservice.

Du kan læse mere og få 30 dages gratis prøveperiode med dette link: Cookie Information. Der findes naturligvis også andre cookie-moduler på markedet. 


* = Vi tager forbehold for, at valg samt ibrugtagning af de forskellige moduler og systemer på egen hånd er på eget ansvar. Der findes desuden fine alternativer til de beskrevne, men de anbefalede systemer og features giver i vores optik det stærkeste setup. Al data er fra juni 2020 og vi tager forbehold for efterfølgende ændringer.

Kontaktformular

Har du spørgsmål, kan du kontakte os for en uforpligtende snak.