B2B-shop

Med en online shop bygget i Shopify kan brands give deres forhandlere en intuitiv og effektiv købsoplevelse i en B2B-shop, der uden undtagelser kan præcis det samme som brandets online shop til private. Den er nærmest er identisk, og et lignende udseende og navigation gør, at man skal kigge godt efter for at se forskellene. En B2B-shop i Shopify kan nemt opfylde det enkelte brands særlige ønsker til funktioner.

Én rygrad med unik tilpasning

Vi har designet og bygget en uhyre simpel men stærk B2B shop på Shopify-platformen, som kan tilpasses og vrides til at opfylde forhandlernes behov. Her kommer tre eksempler på, hvordan vi har tilpasset B2B-shops til danske Stauning Whisky, kafferisteriet La Cabra og interiør-producenten Handelskompagniets behov.

Spejling af B2C-shop

I selve placeringen af B2B-shoppen er der to muligheder: man kan lave en spejling af B2C-shoppen eller oprette den på et særskilt subdomæne. Vi designede og udviklede en spejling af Stauning Whiskys B2C-shop til deres B2B-kunder. Shoppen ligger på samme URL som deres shop til private, og de administrerer alle kunder og ordrer i den samme backend. Når Stauning opretter deres forhandlere, tildeler de dem et 'forhandler-tag'. Forhandlerne kan derefter logge ind på deres konto samme sted som B2C-kunder, hvor de vil få vist produkterne til indkøbspris og et anderledes varesortiment end B2C-kunderne kan se. I backenden kan Stauning få vist deres kundesegmenter adskilt.

Eget subdomæne

Nogle brands og brancher har derimod behov for at få opdelt deres B2C- og B2B-forretning klarere. Det skaber større overblik i ordrehåndtering og giver en tydelig segmentering af kundetyperne. Her er den oplagte løsning at placere B2B-shoppen på et subdomæne, for eksempel ligger La Cabras indgang på wholesale.lacabra.dk, hvor den også har sin egen backend tilknyttet. Den ligner stadig B2C-shoppen, men har kun de nødvendige funktioner for B2B-kunder.

Dynamisk søgefelt

På shops med mange varenumre og et stort varekatalog kan man indsætte et dynamisk søgefelt, som man kender fra Google. Hos Handelskompagniet kan forhandlerne søge på den enkelte vares SKU-nummer, stylenavn eller -nummer. Det hjælper sorteringen af deres mange varer for forhandlerne, der bladrer i deres varer, når de køber ind. 

Onboarding af nye forhandlere

I B2B-shoppen er der to måder at tilføje nye kunder på. Enten kan brandet sende kunderne et link til B2B-shoppen, hvor de selv opretter sig som forhandlere, som hos Handelskompagniet. Den anden mulighed anvender La Cabra, som selv opretter kunden i deres backend, sender en invitation til kunden, hvor kunden kan bekræfte sin bruger og indtaste et unikt kodeord. Så er kunden klar til at handle på B2B-shoppen. Begge metoder giver brandet mulighed for at tildele forhandleren mulighed for at købe på kredit. Når brandet 'tagger' forhandleren, giver det enten en automatisk rabat eller kredit, når kunden bevæger sig til checkout. Ved køb på kredit vil forhandleren placere en ordrebekræftelse, som brands som La Cabra så starter med at producere. Fælles for alle typer brands er, at de pakker og sender ordren. Herefter kan de sende forhandleren en faktura via deres økonomisystem. Uden et tildelt tag bliver forhandlerne automatisk mødt af den almindelige betalingsgateway, hvor de betaler for deres ordre på forhånd - præcis som private kunder.

Det var blot et udpluk af de funktioner, vi har lavet for brands, der handler B2B. Kontakt os, hvis vi skal vende dine særlige ønsker til en B2B-shop i Shopify.