Københavns mest dugfriske modebrand har hentet sit navn i de latinske opslagsværker. Crās betyder ”i morgen”. Et passende navn, fordi Crās på flere planer udgør et eksempel for morgendagens brand. Crās formår nemlig at forene det uforenelige. Glamour og genbrug. Støj og sustainability. Ekstravagance og empati. Derfor har 8Kilo i samarbejde med Crās implementeret et design, hvor farverne raser og formerne splintres uden at slå så meget som en flig af brandets bæredygtige profil. Sådan ser morgendagen nemlig ud. Det skal være muligt at skeje ud, være vild og have det sjovt, samtidig med at man tager ansvar for kloden. Vildskaben kommer til udtryk i farvepaletten og logoet, der bryder ud af sin skammekrog. Samtidig er grundbasen holdt enkel og stringent, så larmen ikke tager overhånd, men i stedet drager beskueren ind i universet. --- Udvikling af ny webshop Opsætning af Shopify-platform Integration til ERP (SPY) Opsætning af indløsningsaftale samt betalingsgateway Salgs- og leveringsbetingelser Integration og sign-up form til MailChimp Opsætning af Google Analytics Integration af fragtmodul (Webshipper) Uddanne personale i brug af Shopify Fragt- og momsopsætning Projektstyring